Kort nyt
Juleferie - lukket d. 20.12.-6.1.
Vi holder juleferie, og skolen er lukket fra fredag den 20. december kl. 15.00 (telefonen på hovednummeret fra kl. 12.00) til mandag den 6. januar kl. 7.30.
Glædelig jul og godt nytår.
Orienteringsmøde d. 1.2.
Er du færdig med folkeskolen - eller snart ved at være det - og overvejer du en gymnasial uddannelse eller en merkantil erhvervsuddannelse, så kom til orienteringsmøde på Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole lørdag den 1. februar kl. 10.00.
Her kan du få mere at vide om skolen og de fem ungdomsuddannelser, vi tilbyder: EUX Business, HF, HHX, HTX og STX. Du kan se skolen, møde ledelse og studievejledere, og du kan få en idé om, hvad det vil sige at gå på en skole, hvor nærhed og åbenhed er vigtigt, og hvor du har flere muligheder for at udvikle og uddanne dig inden for trygge rammer.
Vi bestræber os på at skabe stærke fællesskaber på tværs af uddannelser, årgange og klasser, for at du som elev trives bedst muligt både fagligt og socialt.
Hvorfor vælge Grindsted?
Når du er ved at være færdig med folkeskolen og skal til at vælge ungdomsuddannelse, er der mange muligheder – ikke kun for forskellige uddannelser, men også for forskellige skoler.
På Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole kan du tage EUX inden for detail, handel og kontor (vi kalder det EUX Business), HF, HHX, HTX og STX. Med EUX får du en erhvervsfaglig studentereksamen, med HHX en merkantil studentereksamen, med HTX en teknisk studentereksamen og med STX en almen studentereksamen.
Vi er en mindre skole i den store sammenhæng. Vi kommer hinanden ved, og vi kender hinanden – både elever og lærere – på kryds og tværs af uddannelser og årgange.
Det giver dig den fordel, at hvis du fortryder dit første valg af ungdomsuddannelse, så kan du bare skifte til en ny ungdomsuddannelse uden at skulle skifte skole og uden at skulle sige farvel til venner og veninder.
Det betyder også, at du fx får tilbud om at vælge nogle fag fra andre uddannelser end den, du går på. Og du har mulighed for at lære nogen at kende, som har andre evner og andre interesser end dig, og som derfor kan udfordre og inspirere dig og på den måde være med til at udvikle dig.
Du kan læse mere om dine muligheder på Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole under de enkelte uddannelser her på siden.
Karriere- og talentudvikling
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole deltager sammen med 6 andre gymnasier og Studievalg Danmark i Region Syddanmark i et projekt ”Karriere- & Talentudvikling i Syd”.
Formålet med projektet er at styrke HHX’ernes motivation til at tage en videregående uddannelse og til tidligere at foretage et bevidst uddannelses- og karrierevalg – gerne inden for det merkantile/økonomiske område og gerne i Region Syddanmark.
Der indgår to spor i projektet; et karrierespor og et talentspor. Karrieresporet fokuserer på karrierelæring/-vejledning. Talentsporet er et nyt talentakademi: Akademiet for Business Talenter i Syd. Når akademiet er fuldt indfaset, består det af 8 moduler over 3 år med virksomhedsbesøg, oplæg/foredrag på højt, fagligt niveau og case-/projektarbejde for 5 elever pr. årgang pr. skole (godt 100 elever i alt).
Projektet er støttet af Region Syddanmarks Uddannelsespulje.
Du kan læse mere på projektets hjemmeside: www.abt.dk
Følg os på Facebook
Hvis du vil se, hvad der sker på Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole, kan du følge med i hverdagen på vores side på Facebook:
Her bringer vi løbende opslag og billeder fra undervisningen, ekskursioner, studieture, virksomhedsbesøg, sociale aktiviteter og hvad der ellers foregår på en skole med fem uddannelser under ét tag.
Velkommen
Velkommen til Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole, hvor du kan vælge mellem fem ungdomsuddannelser: EUX Business, HF, HHX, HTX og STX.
Vi kommer hinanden ved, vi har plads til alle, og fordi vi er fem uddannelser samlet under ét tag, så kan vi mere.
Dine muligheder
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole er en mindre skole i den store sammenhæng. Her er rart at være og plads til alle.
Vi er sammen om at danne og uddanne unge mennesker.
Sammen kan vi mere
Med fem uddannelser under samme tag har unge her flere muligheder for - i nære fællesskaber på tværs af forskelligheder - at udvikle og uddanne sig inden for trygge rammer.